Sådan skriver du perfekte SEO tekster

Vil du deltage i slåskampen om de sjove placeringer i søgeresultaterne, så er det altafgørende, at du skriver SEO tekster, som gør både læseren og Google blød i knæene.

Jeg vil i dette blogindlæg give dig tips til, hvordan du laver en sprød SEO-tekst.

 

Du SKAL have styr på din sidetitel, URL og metabeskrivelse

Når du skal til fest, så vil du også gerne fremstå pæn og præsentabel? Det samme skal du, når Google vil vise din hjemmeside frem i søgeresultaterne.

Dit søgeord SKAL indgå i sidetitlen og være mellem 50 – 60 tegn. Sidetitlen fungerer ligesom et vejskilt for Google, der fortæller, hvad din side handler om. Placér dit søgeord eller søgefrase i starten af sidetitlen, så optimerer du på søgeordet ”trillebør”, kunne din sidetitel se sådan ud:

sidetitel-SEO

Undgå at overoptimere din sidetitel ved at bruge det samme søgeord to gange – det ser kunstigt ud i Googles øjne. Brug i stedet søgeordet både i ental og flertal. Brug Moz’ gratis værktøj til at tjekke om dine sidetitler er for lange.

URL’en skal helst indeholde dit søgeord. Det gør det nemmere for både brugeren og Google at forstå, hvad din side handler om.

Metabeskrivelsen har ikke en SEO-værdi, men er salgsteksten overfor brugerne, der søger efter dig og dine produkter. Google har lige ændret i længden af metabeskrivelsen fra 230 tegn tilbage til 160 tegn. Skriver du slet ikke noget i metabeskrivelsen, vil Google ofte tage noget tilfældigt tekst på siden, og det må du ALDRIG stille dig tilfreds med.

Sidetitlen skal indeholde dit søgeord, da søgeordet bliver fremhævet med fed og har et lækkert blikfang for Onkel Ole, der søger efter en trillebør. Brug også call-2-actions, som opfordrer brugeren til at besøge siden. Se eksempel på en god metabeskrivelse her:

 

Tænk dig godt om, inden du skriver din SEO brødtekst

I tidernes morgen kunne du opnå gode placeringer i søgeresultaterne ved at proppe dit søgeord ind så mange gange som muligt i din tekst (også kaldet keyword density). I dag handler det i langt højere grad om at lave tekster, der taler til brugerne og ikke Google.

Du skal i stedet for bruge dit søgeord sådan her:

Brug dit søgeord, når det falder dig naturligt. Du skal ikke hænge dig i, at dit søgeord minimum skal fylde 5 % af den samlede tekst. Google er blevet meget bedre med årene til at forstå sammenhænge mellem ord og emner.

Bruger du synonymer og andre beslægtede emner og ord i dine tekster, hjælper du kort sagt Google med forstå indholdet på din side, og derved øger du chancen for at få gode placeringer i søgeresultaterne.

Huskeliste, når du skriver din SEO tekst

Husk ALTID, at du skriver til dine kunder og ikke Google. Er brugeren glad for dit indhold skal Google nok finde ud af det, når de ser, at siden fx har lav bouncerate og lang sessionsvarighed.

Når du skal i gang med at skrive din SEO tekst, så skal din tekst leve op til følgende:

  • Være MINIMUM 500 ord og HELST over 1000 ord
  • Inkluder søgeord i H1’er – også gerne i h2’er, h3’er osv.
  • Indeholde overskrifter og underafsnit
  • Indholdet skal være personligt (skriv ’du’ og ikke ’man’)
  • Fremhæv vigtigt indhold med fed
  • Giv dine billeder en billedbeskrivelse (alt-tekst)
  • Brug call-2-actions – fx opfordre til at ringe, udfylde formular mm.
  • Holde brugerens interesse skærpet
  • Indeholde udgående links til andre hjemmeside
  • Indeholde links til andre sider på din hjemmeside

 

Det må du aldrig gøre, når du skriver SEO tekster

Når du nu har brugt en halv arbejdsdag på at skrive den sprødeste SEO tekst, må du ikke tro, at du bare kan kopiere dele af teksten til andre sider på din hjemmeside, og så er du godt på vej mod side 1 i søgeresultaterne. Du slår dig selv med pisken HVER GANG, at du duplikerer dit indhold.

Det skal du gøre for at undgå duplikeret indhold:

Svaret er lige til. Du skal lave unikt indhold på ALLE sider. Hårdt arbejde? Ja, men laver du godt og unikt indhold, kan jeg love dig for, at det har været hele indsatsen værd, når du mærker effekten af at være på side 1.

Denne finte kan spare dig for grå hår:

Der er undtagelser, når vi snakker om duplikeret indhold. Forestil dig, at du har en webshop, der sælger en specifik trillebør, som findes under tre varegrupper:

www.trillebør.dk/trillebører/model2018

www.trillebør.dk/haveredskaber/model2018

www.trillebør.dk/haven/sort/model2018

Du har altså duplikeret indhold på tre forskellige URL’s på et produkt. Det er der heldigvis en løsning på. Du Indsætter et canonical URL tag i headeren på de to af siderne til den foretrukne. Du fortæller helt basalt til Google, at du er bevidst om det kopierede indhold, og fortæller hvilken side, Google skal prioritere. Nemt, ik’?

 

Har du mod på mere søgemaskineoptimering?

Læs om, hvad SEO er.   

Henrik Christensen
AUTHOR: Henrik Christensen

Henrik er online marketing konsulent hos Peoplez Reklame- og Webbureau. Henrik er SEO-haj og tekstforfatter og skaber værdifulde resultater for vores kunder på Google. Skriv til Henrik på hc@peoplez.dk



Få tips og tricks til din markedsføring

Jeg vil gerne modtage…

Vi bruger MailChimp som marketingplatform. Ved at klikke tilmeld herunder, giver du samtykke til, at de informationer du har givet os i forbindelse med din tilmelding, må blive behandlet af MailChimp, i henhold til deres privatlivspolitik og betingelser. Dine data vil naturligvis blive behandlet med høj respekt.

Skulle du skifte mening, kan du til enhver tid afmelde dig vores nyhedsbrevsliste ved at afmelde dig i linket i sidefoden af hvilken som helst e-mail du har modtaget fra os. Du kan også kontakte os direkte på info@peoplez.dk.